Kuldegysende krokodiller, kulørte lamper og malaria

Billede 1: Krokodille på Hans Cottage Hotel
Billede 2: Gangstierne og restauranten på Hans Cottage
Billede 3: Slavehul for mænd på Cape Coast slavefort
Billede 4: Cape Coast Castle

Hej alle

Så er fortsættelsen på min lille rundrejse i Ghana klar.

Efter Elminas kuldegysende slavefort, fortsatte jeg mod endnu et kuldegysende mål. Jeg skulle nemlig overnatte på Hans Cottage Hotel. Hans Cottage Hotel er ikke et helt almindeligt hotel. Udover de udmærkede værelser og den sørgelige pool, er der en lille sø hvorpå restauranten ligger. På søen er der små gangstier, så man kan gå rundt og kigge ned i vandet. Og hvorfor har man så lyst til at kigge ned i vandet? I søen lever et lille dusin krokodiller, og hvis man smider lidt brød i vandet, er de der med samme. De var nogle klamme bæster, og mens jeg gik rundt ved bredden af søen, stod jeg pludselig 4-5 meter fra sådan et bæst. Føj.
Om aftenen så jeg Champions League sammen med tjernerne i restauranten, da jeg var den eneste på hotellet.

Næste dag fortsatte jeg til Cape Coast, en by ca. 10 km fra Elmina. Her så jeg endnu et slavefort, der i det store hele mindede meget om fortet i Elmina. De samme klamme fangehuller og gamle kanoner.
Dagen efter gik turen videre langs kysten mod øst, til Kokrobite. Kokrobite er en lille by ved vandet, hvor ”Rastaerne” i Ghana holder til. En Rasta er karakteriseret ved Bob Marley hår og ved at de alle indtager en ikke ubetydelig mængde hash. Jeg skulle bo i Big Millys Backyard, et utroligt hyggeligt sted, hvor mange backpackere kommer. Her mødtes jeg med Sanna fra Sverige. Sanna har jeg før omtalt, hun er også i Ghana med ICYE. Vi havde et par rigtig gode dage med afslapning på stranden og i beachbaren. Lørdag aften var der reggaeparty på stranden med live reggaemusik, kulørte lamper, dans og kolde øl/drinks til meget favorabel pris.

Søndag gik turen tilbage til Kumasi. Her skulle jeg mødes med Liane og Ellen, og sammen med dem tage til Mole National Park for at se løver og elefanter. Mole ligger langt mod nord i Ghana, så turen var en 2 dages. Efter en dags rejse, overnattede vi på et hjem for fysisk og mentalt handicappede børn. Dette hjem blev kørt af en hollandsk doktor og hendes amerikanske mand. For at tjene penge til hjemmet, havde de bygget nogle hytter som man kunne leje. Jeg har før været på forskellige børnehjem i Ghana, og alle steder har børnene levet under kummerlige forhold. Men dette sted var helt fantastisk. Børnene havde pool, fysioterapeuter og legeplads. Man kunne virkelig se at børnene trivedes der - det var en rigtig god oplevelse. Men udover dette, blev hjemmet ikke en god oplevelse. Snarere en lortet oplevelse.

Da vi ankom, havde jeg det fint og var glad og godt tilpas. Men så, inden for 10 minutter, fik jeg det rent ud sagt elendigt. Feber, hovedpine, kvalme, diarre. Diagnose: Malaria.

Inden i, kære bloglæsere, går helt i panik og sender helikoptere efter mig, kan jeg fortælle at malaria i Afrika, ikke er så alvorligt som man tror i Europa. Da jeg ringede, og fortalte min kære mor at jeg havde fået det, kunne jeg straks høre fortvivlelsen, over at hun nu skulle miste sin eneste søn! Når man blot tager medicin mod det, går det over i løbet at nogle dage. Hernede ser folk på det, som vi ser på influenza i Europa. Dermed ikke sagt at det ikke var en hård omgang, for det var det. Hver eneste gang jeg spiste en krumme, eller drak en dråbe vand skulle jeg på wc. I 3 døgn tror jeg, at jeg var på wc hver halve time. Jeg var nødt til at blive på børnehjemmet i 4 dage, indtil jeg kunne holde bare lidt tæt. Da jeg endelig turde sætte mig ind i et transportmiddel, var det ikke lige en national park jeg havde lyst til at besøge, så jeg måtte tage hjem på skolen, uden elefanter og løver på nethinden.

Trods sygdommen var det 3 rigtig gode og spændende uger, hvor jeg oplevede utrolig mange ting. Nu er jeg tilbage på skolen, hvor computerundervisningen er i fuld sving igen. I hvert fald når der er strøm.

Untill next time...

Mikkel