Billede 1 - 3: Undervisning i computerlokalet
Billede 4: Toon
Billede 5: Dyb koncentration
Billede 6: Evan Taylor
Billede 7: Skoleboden!
Billede 8: Børn
Billede 9: Skolekøkkenet(!)
Hej alle.
Så er jeg kommet i gang med undervisningen på John Williams Montessori School. De første par dage har efterladt en del indtryk, både gode og dårlige. Først og fremmest har de efterladt det indtryk, at pædagogikken og selve tilgangen til undervisning af børn er meget (MEGET) forskellig, afhængig af om man er en rutineret lærer fra Ghana, eller en ung dansk halvuddannet lærer med masser af idealer fra seminariet.
Et eksempel: 2. klasse har computer class. De bruger et program som hedder "2+2", et matematikprogram for de mindste. Det er sådan set bare nogle simple plusstykker, som de skal skrive resultatet på. En lille dreng sidder og har lidt problemer med at regne stykkerne, men han prøver og prøver, han vil utrolig gerne kunne det. Jeg sætter mig ved siden af ham, hjælper ham, og han får lidt bedre styr på det. 10 minutter senere sidder han igen og har lidt problemer, men denne gang er det Anita, deres klasselærer, der kommer for at hjælpe ham. Det gør hun så på en lidt anden måde end jeg. "COME ON, DO YOUR MATH NOW, QUICKLY!" råber hun til ham, mens hun banker ham i hovedet med sin kæp/pind. Jeg kunne næsten ikke holde ud at se på det, men jeg kunne heller ikke tillade mig at sige til hende at hun skulle stoppe. Sådan gør man i Ghana, og jeg kan desværre ikke ændre deres skolesystem. Men jeg kan prøve at vise dem alternativer, og det vil jeg prøve så godt jeg kan.
De første par dage skulle jeg bare overvære undervisningen og hjælpe lidt til, for lige at få et indtryk af det hele. Den normale computerlærer er Jaw. Jeg omtalte ham i en tidligere post, ham der griner meget. Computerlærer er måske et stort ord at hæfte på ham. Han virker en del mere interesseret i at rode med computere og trække netkabel. Så hver gang en klasse kommer for at have computer class siger han(Afhængig af alderstrin): "Class 2, do the 2+2", "class 4, draw Ghana's flag in paint", "class 7, write about your best friend/christmas holidays", hvorefter han går tilbage til netkablerne. En dag kom han slet ikke, så jeg måtte have en vanvittig larmende 6. klasse alene uden at have forberedt noget som helst. "Draw Ghana's flag" sagde jeg. Så meget for en dansk halvuddannet lærers idealer.
De første par dage var det kun Jaw og jeg, da Toon var syg og måtte blive i sengen. I dag kom Toon heldigvis tilbage, og hans undervisning var noget bedre - vi skal nok få et godt samarbejde, vi har allerede en masse ideer på tegnebrættet.
Her på skolen bor der udover Toon og og jeg, også en amerikaner ved navn Evan Taylor. Han står for skolens computere, internet osv. Han er ikke frivillig, men får løn for arbejdet. Evan Taylor er en spøjs person. Han vejede 165 kg da han var 16 år, han har tabt 25 kg i det halve år han har været i Ghana fordi han ikke kan lide maden, han er 21 år men ligner en på 32. Og så taler han hele tiden. Mest om hans planer. Den ene dag hader han Ghana, den næste dag vil han bygge et hus her. Næste dag vil han til Mellemøsten for at arbejde, og bander derfor Bush og hans evt. krig mod Iran langt væk. Men dog Bush frem for Gore siger han i samme åndedrag. Hvis man siger noget til ham, har han altid en ven eller en bekendt der har prøvet noget ligende. Facts elsker han at komme frem med. Vi sad og snakkede om forholdet i ens familie. "Jeg har kun givet min mor et knus 11 gange i mit liv" og "mine forældre gav mig sexualundervisning da jeg var 4 år gammel". Vi andre kigger bare på hinanden og griner. "WHAT?!" udbryder han, og vi ryster på hovedet. På billedet ser i ham efter han lige har spildt is udover sig selv.
Skolen holder ferie fra i morgen torsdag og en uge frem. Derfor har Toon og jeg besluttet at tage til hovedstaden Accra for at fejre Ghanas 50 års befrielsesdag. Det er ret stort hernede, og folk kommer til at gå helt amok, så det bliver sjovt. På vejen til Accra er der et bjergområde hvor vi planlægger at opholde et par dage, og måske vandre lidt. Det ser jeg rigtig meget frem til.
Nu vil jeg lægge mig til at sove her i varmen, og drømme om pædagogik og bjerge...!
Later... Mikkel





