"Hvis du ikke laver dine lektier, så slår jeg dig"

Hej alle.

Her i Ghana går hverdagen sin stille gang. Tiden går med at undervise, slappe af i heden, læse og være sammen med de andre frivillige. Engang imellem får jeg også tid til lidt online poker!

Som jeg tidligere har skrevet, bruger de her i Ghana en lidt anden pædagogik end i Danmark. I Danmark vil man gerne have, at det er meningsfuldt for børnene at gå i skole. Man prøver at forklare dem, at de går i skole for at kunne klare sig i det komplekse samfund vi i dag lever i, og at de uden skolen ville have svært ved at klare sig. Man prøver altså at motivere børnene til at yde deres bedste i skolen – for deres egen skyld. I Ghana motiverer man også. Dog på en anden måde. Her lyder parolen fra læreren: ”Lav dine lektier eller jeg slår dig”.

Her har vi to motivationsformer, man kunne kalde det positiv og negativ motivation, og jeg ved godt hvilken metode jeg foretrækker.
Min kloge gamle morfar skrev i et brev til mig, efter at have hørt om eksemplerne hernede, at ”man slår ikke, man viser et godt eksempel”. Her rammer han hovedet på sømmet. Hvis du gør noget forkert, bliver du straffet med slag. Hvad er det for et eksempel at vise børn? Det er simpelthen for gammeldags. Og børnene tager selvfølgelig metoden til sig, og slår deres mindre søskende og mindre elever hvis de gør noget forkert.

Når dette er sagt, er jeg også nødt til at nævne at man i Danmark, har en tendens til at gå helt i den anden grøft. I stræben efter at motivere børn, at inddrage dem i beslutninger og i det hele taget være grotesk pædagogisk, kan man nu til dags høre lærere spørge elever: ”Hvad synes I at vi skal lave?”, ”hvilket matematiksystem synes I at vi skal bruge?”, og ”kære Ib, hvorfor står du og smadrer skolens panoramavindue med en jernstang?”.

Hvis børnene skal tage alle disse beslutninger, bliver de forvirrede i deres små hoveder. Ofte er der brug for, at læreren bruger sin lærerfaglighed og sin sunde fornuft og siger: ”Vi skal lave det og det, og sådan bliver det”. Det bedste eksempel, er en idrætslærer der spørger eleverne i starten af timen: ”Hvad vil I gerne spille?”. Så bliver der for alvor kaos. Vi har i Danmark alt for mange vage, ubeslutsomme lærere, der ikke forstår at sætte sig igennem.
Så begge systemer kunne måske lære noget af hinanden.

Jeg ved at der er mange lærere/lærerstuderende der læser med her, skriv gerne hvis I er uenige med mig, og også hvis I er enige.


Som jeg også tidligere har nævnt, er folk i Ghana meget kristne. Dette har resulteret i nogle sjove/interessante samtaler. En elev spurgte forleden dag, om jeg troede på Gud. Jeg svarede, at det gjorde jeg ikke. Han rystede lidt på hovedet, og spurgte så igen, som om han ikke rigtig troede at han havde hørt rigtigt. Så spurgte han, hvordan jeg så kunne være på denne jord, underforstået at Gud jo skabte menneskene og jorden. Det er et faktum for ghanesere. Jeg sagde, at menneskene for lang tid siden var aber, og at de aber langsomt udviklede sig til mennesker. Først kiggede han underligt på mig, slog så en hånlig latter op, hvorefter han løb ud i skolegården råbende: ”Hahaha, ham der den hvide fyr tror at mennesker engang var aber, hahaha!”. Så var jeg ligesom til grin.

I den kommende weekend skal Sara, Toon og jeg til en stor sø i nærheden af Kumasi. Efter sigende skulle landskabet omkring søen være meget flot, så vi planlægger at gå/vandre rundt om den. Beskrivelse og billeder vil blive lagt på bloggen så snart de er klar. I påsken har vi planer om at hoppe ud fra et bjerg med en faldskærm på ryggen. Paragliding hedder det, og er meget billigt i Ghana. Men bare rolig sikkerheden skulle være i orden!

Flere har spurgt til min addresse her i Ghana, den står nu i øverste højre hjørne.

Det var alt for denne gang, tænk lige over at vi i Danmark har en regering støttet af et fremmedfjendsk og racistisk parti.

Untill next time...

Mikkel