March og tøjvask i hånden

Billede 1: March. Se lige minisoldaten!
Billede 2: Mit kammer.
Billede 3: Klasselokale.
Billede 4: March.
Billede 5: Mikkel på skolens tag.
Billede 6: Skolegården.
Billede 7: Toon og Jaw.
Billede 8: Vaskedag!
Billede 9: Jaw, Ann og Mikkel.

Hej alle.

Onsdag var orientation camp slut så jeg blev hentet af en lærer fra John Williams Montessori School, hvor jeg skal være det næste halve år. Skolen ligger lidt udenfor Kumasi i byen Tanoso. Det er ikke noget problem at komme ind til byen fra Tanoso, hele tiden kører der de såkaldte "tro-tros". Det er en gammel varevogn hvor der kan sidde omkring 8 mennesker i. Lidt ligesom en stor taxi i Danmark. Bare smadret. Det er gamle europæiske vrag, f.eks. så jeg en tro-tro med skriften "Mogens Gammelgård, Tømrer, Ølgod" og et DK klistermærke bagpå.
Vi ankom til skolen hvor jeg mødte den gamle skoleinspektør og Toon, en belgisk dreng som også er frivillig. Han har været på skolen i et halvt år, og skal være her et halvt år til. Det er rart at have en der kender skolen og rutinerne, og han er en vældig flink fyr.

Her på skolen skal jeg hovedsageligt undervise i brug af computer, sammen med Toon. Skolen har fået nogle halvgamle computere fra USA og indrettet et computerlokale. Undervisningen er ret vigtig da de fleste ghanesere er ret blanke når vi snakker computer, og en del af eleverne vil få brug for computerskills i deres videre uddannelse.

Jeg er ankommet til skolen i en lidt speciel uge. Det er en slags temauge hvor der ingen undervisning er. Da jeg ankom onsdag spillede de fodbold, og torsdag var store marchdag. De marcherer utrolig meget hernede, især nu da deres 50 års befrielsesdag fra britterne nærmer sig. Og som i kan se på billederne snakker vi altså dyb koncentration, snorlige rækker, fuld udrustning og næsen i sky. Det er faktisk lidt uhyggeligt. Det minder lidt om Tyskland for et halvt århundrede siden. Men de har en utrolig stærk nationalfølelse i Ghana og er meget stolte af deres land. For at forstå dette skal man tænke at det er under 50 år siden at landet blev selvstændigt.

Torsdag havde Toon, jeg og skolens computerlærer, Jaw, et lille møde der gik ud på at omstrukturere computerlektioner nå da vi er 3. Jaw er en meget spøjs mand der griner højt efter en sætning. Hver gang. Han siger at det er for at holde blodtrykket nede da han lider af en blodsygdom. Midt under mødet skulle Jaw pludselig noget, så han foreslog at vi skulle mødes et sted hvor vi kunne få lidt at drikke og snakke videre. Det var fint, så Toon og jeg troppede op på det aftalte sted, ca. 20 efter vi havde aftalt. Hernede er det ret vigtigt at komme for sent, ellers kommer du til at vente i laaang tid. Det kom vi så til alligevel. Jaw ankom 1,5 time senere, og han havde taget sin kone Ann med. Tidsbegrebet er et helt andet hernede, og ordet stress tror jeg ikke eksisterer i deres ordforråd. "Just relax" er sloganet. Tilbage til mødet. Snart skulle det vise sig at der ikke ville megen computersnak den eftermiddag. Intet faktisk. Men det samme Jaw satte sig ned bestilte han øl til bordet. Da de var drukket sagde han "lets go" og fløjtede efter en taxi. Den kørte os til en slags bar i en stor have med små borde under palmerne. Her fik vi noget kyllingeligende grillet kød og flere øl. Hver gang man havde drukket halvdelen af sin øl bestilte Jaw en ny, alt i mens han grinende fortalte om stort og småt. Selvom mødet ikke blev afsluttet var det en utrolig hyggelig eftermiddag/aften. Med ghanesere ved man aldrig rigtig hvad de har planlagt og hvornår tingene sker. Just relax.

I dag fredag skulle der have været song contest, men stedet hvor vi skulle have været skulle bruges til noget andet. Derfor dalrer eleverne bare rundt på skolen og det samme gør lærerne. Toon siger at det ofte sker - hver fredag f.eks.!

Jeg har fået mit eget kammer på skolen med alt hvad jeg behøver - seng, bord, skab og internet. Det eneste problem er min nattesøvn. På skolen bor nogle af eleverne fast - boarding children. Og disse elever skal op kl. 04.30 - 04.30! - for at bede. Og bede er ikke bare en smule mumlen, det er KLAP KLAP KLAP LA LA LA LA LA!! Først troede jeg at det var en ond drøm, men drømmen vendte desværre tilbage den efterfølgende nat. (Note to self: køb ørepropper)

Til alle jer fra Danmark, jeg håber at i overlever den frygtelige snestorm, men husk nu at snakke om andet end vejret, det bliver altså for trivielt i længden. Så er det bedre at tie stille.

Later... Mikkel